Sælerne på Egholm

Besøg sælerne på Egholm

Kun 5 minutters sejlads fra Aalborg ligger øen Egholm med et enestående plante- og fugleliv. Tag kikkerten med og se efter rådyr, spættede sæler eller de mange spændende trækfugle, der ligger vejen forbi i løbet af foråret.

Egholm har en særdeles spændende naturlig planteverden. Flere af øens vilde planter er så sjældne, at de er optaget på Danmarks nationale rødliste over udryddelsestruede planter. Den generøse ø er perfekt til alle slags udflugter og tilbyder både primitiv overnatningsmuligheder på en lille lejrplads eller fuldt bekvemmeligt hotelophold med swimmingpool. Øen har fire afmærkede vandreruter på mellem 2,3 og 8,8 km, som alle starter ved færgelejet. Færgen sejler hver halve time fra tidlig morgen til sen aften. Turen koster 20 kr. for voksne og er gratis for børn.

Adresse:
Egholm Færgevej 23
9000 Aalborg
Tlf. 98 11 78 23
Web: www.aalborg.dk/trafik-pas-og-transport


Sejlplan for Egholmfærgen:

Afgang Aalborg: Man – Tor: Fre: Lør: Søn:
Første afgang: 6.30 6.30 7.30 9.00
Minut 00 og 30 6.30 – 23.00 6.30 – 24.00 7.30 – 24.00 9.00 – 23.00
Sidste afgang 23.15 00.15 00.15 23.15

Færgen returnerer fra Egholm umiddelbart efter hvert anløb. Overfartstid ca. 5 minutter. Færgen sejler kun, hvis der er passagerer, der skal over. På Egholm benyttes tilkaldesignalet ved færgelejet senest ved afgangstid fra Aalborg-siden, så færgeføreren ved han skal sejle.